Tjekker Tjekkiet ud – i al slags vejr

Nå, natten gik i Cesky Krumlov, og morgenen gryede. Vi var som sædvanligt tidligt oppe (tak, Birk) – men det var sådan set godt nok, da vi omkring kl. 7 venligt blev bedt om at flytte os, da de skulle bruge grus til vejfyld et sted – så inden gummigeden fandt frem, trillede vi hurtigt videre, og satte kursen mod en nationalpark, Podyji, i det mere østlige Tjekkiet, på den sydlige grænse til Østrig.
Vel fremme kunne vi læse at parkens ”logo-dyr” var en sort stork; den kunne vi da godt tænke os at se!
Så på med rygsæk og støvler, så sjoskede vi afsted på en tur til en flod som løb gennem parken. Floden viste sig ikke at være så vild endda, i forhold til hvad vi ellers er stødt på på vores tur, men vi fandt en fin lille plads hvor vi kunne nyde vores frokost, mens vipstjerten hoppede rundt i vandkanten, og en masse spøjse vanddyr tøffede rundt i vandet.
Kort efter vi gik fra vores frokostplads, kom vi til en stor smuk eng, fyldt med blåhat og andre blomster – og det summede af liv! Indenfor 1 m² så vi et virvar af sommerfugle, cikader, bier, brumbasser og andet; kun Birks utilfredshed over den langsomme fremdrift fik os skubbet videre fra stedet.
Herfra gik det opad igen, forbi en vinmark og en desværre lukket lille vin-bod. Der var skiltet med advarsler om firben og slanger over det hele – vi så desværre dog kun firbenene, men som stadig kan imponere med deres flotte farver, selvom vi efterhånden har set utallige af dem igennem Balkan.

Tilbage ved Bilen viste tælleren knap 13km tur, desværre uden at se en sort stork, og Mys hofter var noget slidte af at rende rundt med Birk i bærerygsække. Så turen gik mod en lille by, Telc, hvor vi overnattede på en parkeringsplads lige ved siden af centrum. Vi ankom tidligt nok til at slentre gennem den flotte bymidte i lys, men for sent til at besøge byens genbrugsbutik og outdoorshop. Det måtte vente til i morgen, og mens vi ventede, spiste vi på en restaurant lidt uden for down town, som mindede om den, Mys forældre drev i Fjellerup, mens My var baby. Fulde af tung mad gik vi gennem slotsparken hjem, hvor vi så et meget gammelt og hult træ, som stadig skød. De havde ikke givet det et skilt, men internettet fortalte at det var et cirka 400 år gammelt Lindetræ. Tilbage på p-pladsen var 2 andre campere kommet til, og vi lagde os til at sove. Morgenmaden måtte vi trække lidt i langdrag, til byens butikker åbnede. Der blev købt nye handsker til Morten, magen til dem, som blev væk for 10 år siden. Vi fik også tømt en hippie-butik for D-dråber, mad og snacks til Birk og sendt lange blikke efter nogle store flettede kurve, som de lokale fik fyldt med jordbær fra bagenden af en lastbil.

Kutna Horá var næste stop, og selv om vejr-appen havde lovet tørvejr her, måtte vi hænge ud i Wildma i en time og lave varm frokost, mens det værste regn drev over.  Da vi ikke kunne vente længere, var det på med regntøjet og regnslag på Birks babyjogger og ind til byen med os. Her skulle nemlig være en ekstra flot kirke. Trods festival i byen fandt vi den hurtigt, og den var helt ok – og til vores store overraskelse også gratis at komme ind i, og vi havde det hele for os selv. Da vi igen stod uden for og løftede blikket, så vi den ”rigtige” kirke. Overdådig på den gotiske måde, som intet andet vi har set. Så med sløv hofte og våd babyjogger videre og op på toppen af byen. Her var en kirke, som bliver sammenlignet med den i Prag, og som vi bestemt ikke havde for os selv. Guidede ture væltede rundt om ørene på os, men det tog nu ikke det flotte af stedet. Udover at se mange kirker, så spiser vi mange is. Og vi går gerne langt efter den bedste. I dag var den bedste heldigvis tæt på, men da vi havde skyndt os lige rigeligt afsted ud af Wildma, så snart regnen stilnede af, var vi kommet afsted uden kontanter. Så vi måtte nøjes med byens næstbedste, som tog imod et visa-kort.
Is skal man have, selv om solen ikke har magten den dag. Byen blev mere og mere fyldt med festivalgæster, så vi trillede ud, inden Wildma risikerede at blive spærret inde. GPS’en blev sat til Prag, og med en selvorganiseret omkørsel undervejs grundt et større trafik-udheld vi stødte på undervejs.

Inde i udkanten af Prag havde vi fundet en parkeringsplads i forstaden, hvor vi kunne holde gratis hen over weekenden. Vi fandt den bedste restaurant i gå-afstand, som lovede ”motor-sports-tema og flot indretning” ifølge anmeldelserne. Da vi nærmede os, kunne vi godt se at motorsports-temaet mest skyldtes alle de omkringliggende bilsælgere – og i mindre grad selve restauranten.
Vi fik dog en hæderligt nok måltid med burger, og rødbede-carpaccio (bliver lidt ensformigt i længden), og den lokale øl gled hurtigt ned, så vi måtte bestille en ekstra omgang. Birk viste for første gang ustik, mens vi var ude at spise, og han måtte en tur ud og luftes på gaden, før han var gode igen.
Natten forløb roligt i Wildma kun med nogle få biler, der bumlede hen over brostenene bag os.
Næste morgen fandt vi frem til den nærliggende sporvogns-station, og købte et dag-pas til al offentlig transport i Prag (som fungerer virkelig godt!).
Ca. 25 minutter efter var vi inde i down-town Prag, hvor vi slentrede lidt omkring på må og få, og beundrede den smukke hovedstad.
Vi fandt et fransk bageri hvor vi kunne stille den lille formiddags-sult med skønne tærter, croissanter i overflod og en kop kaffe. Birk fik endda lov at sætte 2 croissanter til livs, da det var hans 9-måneders fødselsdag - heldige asen!

I nærheden havde vi spottet en Victorinox-forretning, og efter lidt overvejelser kunne vi alligevel ikke dy os: Birk skulle have et minde med fra turen; en navne-indgraveret schweizer-kniv – ligesom dem hans far og mor har. Han får den nok først om et år eller to, når han kan forstå ”ja” og ”nej”. Ekspedienterne troede at vi var fra Finland; måske fordi vi ville give vores baby en kniv.
For at få lidt retning på her fra fandt vi en audio-guide rundt i byen, som selvfølgelig begyndte i den anden ende – men med sporvognene kom vi hurtigt op til Prags Borg, hvor vi opdagede at en stor del af Prags turister var samlet; det var et virkeligt smukt borg-kompleks (vist Europas største), og med en kæmpe katedral lignende den i Kutna Hora i midten.
Herfra gik turen ned gennem smukke parker, over floden af brede stenbroer, via små kirker, torve, astronomiske ure, jødiske kvarterer, kæmpe boulevarder og et bleskifte on the fly rundt igennem Prag down-town.

En afstikker tog vi også ned til Vysehrad efter anbefaling fra den flinke ekspedient i Victorinox-butikken; en smuk bjergtop beliggende lidt udenfor centrum, hvor et gammelt borgkompleks lå med en skøn park i midten. Efter lidt slentren rundt blandt bl.a. en flot gammel kirkegård, nød vi et glas lokal hvidvin i en lænestol mens Birk charmerede de franske turister og stjal deres sugerør.
Men dagen skulle ikke gå uden en af byens (forhåbentlig) bedste is; vi besluttede os for at støtte en lille butik, som ikke virkede til at være en del af en kæde; BB Gelato.
Butiksindehaveren var vældig snaksalig, og trods det vældig kitch lyserøde neonlys, var isen også ret hæderlig.
Klokken var efterhånden blevet mange, så vi satte retningen efter den bedst anmeldte vegetariske restaurant i byen; vi fandt den, efter vandren rundt ad mindre og mindre gader. Desværre var der fuldt booket, så vi måtte finde næstbedste mulighed i nærheden. Det blev en indisk restaurant, hvor stemningen var helt autentisk, og mange indere også spiste. Her fik vi lækker indisk mad ”uden” chilier på menuen – men selv uden indikationen af at det skulle være stærkt, fik vi da alle sved på panden af den lækre mad!
Birk var godt underholdt af en søde lille indiske pige i palliet-skørt som dansede for ham på podiet i restauranten.
Det var blevet længe over Birks sengetid, så vi fandt en sporvogn tilbage til Wildma hvor vi tilbragte endnu en rolig nat på parkeringspladsen.

Fra Prag tøffede vi næste morgen forbi et lokalt ”Albert”-supermarked fik handlet ind, inden vi satte retningen mod Ceske Svycarsko – ”Det Böhmiske Schweiz” i det nordlige Tjekkiet, hvor vi tjekkede ind på Camp Trapani omkring frokosttid; der var ikke plads med det samme, men vi satte os og spiste, og inden vi var færdige, var en camper trillet ud, så vi kunne komme ind på en fin plads og finde os til rette.
Alle var rimeligt udmattede efter mange dage med fuld tryk på, så vi blev enige om at tage en afslapper-dag på campingpladsen, hvor vi kunne nyde et velfortjent bad efter 4-5 dage uden.
Birk fik sig også en veninde i ejernes datter ”Sandé”, som synes han var for grineren at lege med; så Birks første legeaftale var i hus.
Da vi havde god tid, stod aftensmaden på flødekartofler i Omnia-ovn og dertilhørende pandstegt laks, og lokal tjekkisk rosé.
En god nats søvn, turens hidtil bedste surdejs-omnia-morgenbrød (Manitoba-mel gør noget godt!), nulstilling af Wildma, og så var hele flokken igen klar til at komme afsted på flere oplevelser.

Camping-ejeren havde foreslået en vandrerute fra Jezerovice, da andre dele af parken var ramt af en skovbrand i 2021, som havde gjort områder utilgængelige.
Turen var virkelig smuk blandt de vildeste sand-stens-formationer, op på 3 skønne udsigts-toppe, og igennem skriggrønne skovområder fyldt med blåbærbuske i skovbunden.
I pletter hvor solen havde rigtig magt, var blåbærene ligefrem blevet modne, så vi spiste alle løs, til fingre og munde blev helt blå.

Efter en dejlig tur rundt, og tilbage ved Wildma fandt vi et natur-spot til overnatning oppe i det nordligste af Tjekkiet. Vi gjorde et kort stop undervejs på en tankstation for at brænde de sidste tjekkiske kroner af og få en ispind til resten af vejen.
Endelig fremme, ad en lille grusvej ved den dejlig græs-eng i fred og ro, fik vi en kop kaffe mens en ordentlig regnbyge trommede ned på Wildmas tag, og Birk fik lov at kravle rundt i bar ble, mens vi tog en slapper.

Da regnen var drevet over og solen tittede frem, krydsede vi vejen over til en lille sø i et nedlagt stenbrud, hvor Morten fik en dukkert og fik skyllet det værste sved fra dagens vandretur af kroppen. Birk fik dyppet fødderne, og så skulle han ikke bede om mere.
Aftensmaden stod på grillmad, som var lige ved at blive afblæst grundet endnu et kæmpe regnskyl – men heldigvis klarede det op igen, og vi endte med at nyde lækker grillmad udenfor bag Wildma i solskin og med et glas køligt rosé (og hurtig sammenpakning igen, da endnu et skyl faldt fra himlen ned – heldigvis efter vi var færdige med at spise.)

Et opkald til Birks bedsteforældre gav os lidt tips og tricks til mulige destinationer på vej hjem igennem Tyskland, som bliver de kommende dages program, tilbage mod lille Danmark, Fyn, Odense.. Hjem til vores egentlige hjem – det bliver nu efterhånden meget godt, ikke at være på farten non-stop..