Slut på Slovakiet - Ungarn, here we come

Morgenen gryede på den forladte campingplads - Solen så igen ud til at ville skinne fra en stort set skyfri himmel. Så frem med shorts, shirt og shades, på med solcremen, og Birk i bærerygsækken, og så skulle vi ellers ud og se hvad det såkaldte "Slovakiske paradis" havde at byde på. Der var et utal af vandrestier at vælge imellem - der stod godt nok flere steder at man skulle betale for at være i området, men vi kunne simpelthen ikke finde ud af hvor man betalte, så vi håbede på det bedste, og tøffede videre ind i nationalparken.

Det var et virkelig smukt, kuperet terræn med nyudsprunge bøge, og "lime trees" (vistnok lindetræer; bladene var virkelig syrligt lime-grønne), høje klipper, smukke udsigter, snoede floder, og alt hvad der til hører.
Vi vandrede en dejlig tur, og mødte ikke mange mennesker undervejs. Fandt en fredelig plads langs floden til at nyde vores frokost, hvor vandstæren viste sig frem, og ænderne snaskede løs i det boblende vand.

Tilbage ved Wildma fik vi en velfortjent kold øl, og nåede endda at spotte et par kongeørne cirkle rundt omkring campingpladsen - vildt!
Det var blevet sidst på eftermiddagen, men for at komme lidt videre inden solen gik ned, satte vi kursen mod Bojnice, hvor "eventyrslottet" ligger. Vi fandt en fin plads mellem to søer - smuk solnedgang, og rimeligt fredeligt, udover de lokale motionerende.
Næste morgen var der mere gang i diverse trafik af traktorer, fiskere, lastbiler m.v., så Wildma blev pakket, og vi tog den korte tur ind til slottet. 

Vi var der til åbningstid kl. 10, og blev gennet ind på en rundvisning kl. 10:15.
Fyren der viste os rundt viste sig kun at ville fortælle alt på Slovakisk, selvom de i lugen sagde, at den også var på engelsk - "men det ville tage alt for lang tid", påstod han.. Så vi fulgte med rundt, og opdigtede vores egne historier om fyrster, hertuger, og andre legender som prydede væggene i slottet/borgen - det blev det jo ikke mindre smukt af.
Ude fra rundturen en time senere, gik vi selv en tur rundt om borgen, som virkelig gør sig pænt udefra. Man forstår godt hvorfor det har fået sit tilnavn som "eventyrslottet" - der er en arkitekt som har hygget sig gevaldigt!

Tilbage ved Wildma efter endnu en borg krydset af listen, satte vi kursen mod Ungarn. Men undervejs skulle vi lige nå at få vasket tøj. Park4Night's bedste bud på et vaskeri, var meget lokalt i kilometerblokkene i byen Zvolen. En flink ung fyr hjalp os med den sidste manglende 1€ til maskinen. Mens tøjet blev vasket snuppede vi en pizza på de lokale pizzaria, hvor vegetarpizzaen lod lidt tilbage at ønske i udførslen: majs, ærter og spinat fra frost, drysset med lind hånd, er ikke den mest indbydende. (men værre er den ikke, end at vi i skrivende stund genvarmer rester på 3. dag).

Med tøjet vasket, proppet vådt i en duffle og alle mand tilbage i Wildma, tøffede vi videre.
Vi havde sat retning mod en campingplads, så vi alle kunne komme i et tiltrængt bad. Troede vi. Først kørte vi lang en (smuk) bagvej gennem skoven, men måtte konstatere, at vi ikke kunne komme den vej. Hullerne i vejen blev så store, at Wildma med sit manglede 4-hjulstræk og begrænsede frigang måtte vende rundt. I sig selv en manøvre. Så vi tog den endnu længere tur uden om bjerget, og vi fandt campingpladsen. Lukket og med lås bom.
Nå - når nu Campingpladserne ikke ville have os, fandt vi en tankstation hvor vi kunne fylde vores vandtank op, inden vi derefter kørte til et naturspot på toppen af en lille bakke ud for byen Krupina. Her slog vi lejr for natten i selskab med en enlig Ungarsk sygeplejerske, som var på solo-tur.
Vi nød den skønneste solnedgang, og My og Birk fik et bad i Wildmas lille badekabine. Næste morgen, efter en smuk solopgang, spiste vi for første gang morgenmad udenfor, med Campingbord og stole slået op, som "ægte campister" i en ren sigøjnerlejr for at få tørret tøj.

Wildma blev pakket, og efter 7 dage i Slovakiet, trillede hun over grænsen til Ungarn, ved byen Eztergom. Her var vi rundt og se en virkelig flot domkirke, og spise en gang frokost, inden næste stop i Ungarn.
Turen gik op til toppen Dobogókő (699m), hvor vi kom på en virkelig skøn vandretur rundt i den vildeste nyudsprungne bøgeskøv blandt forrevne klipper, og med bjergtagende udsigtser ud over Donau-floden, og de omkringliggende bjerge.

Fra Toppen trillede vi ned til Szentendre - en hyggelig lille kunstner-by i nærheden af Budapest, hvor vi spiste en dejlig is fra lavendel-biksen, og slentrede i de små krogede gader, inden vi satte retning mod Balatonsøen, med håb om at finde en overnatnings-plads undervejs.

Første forsøg var ca. ½ time fra Szentendre, i en nedlagt grusgrav. Wildma kravlede sig fint omkring en km ind mod overnatnings-stedet, på bumlede, tilgroede grusveje.
Det sluttede dog brat ca. 100 meter fra pladsen, hvor alle spor op til den påståede plads, snævrede sig ind til stejle mountainbike-spor, som vi måtte give fortabt på at bestige i en 6,4m lang, 2m bred, og 2,7m høj kassevogn.
Så tilbage igen, og videre af vejen med en nu ret utilfreds og sulten Birk i autostolen.
I et kapløb mod solnedgangen, drønede vi videre mod endnu en potentiel overnatningsplads - og selvom anmeldelserne sagde at 4-hjuls-træk var at foretrække, især i vådt føre, kæmpede Wildma sig hele vejen til toppen, hvor vi nåede den smukkeste solnedgang, inden vi nu er krøbet til køjs, et sted mellem Budapest og Balaton.

Vi glæder os til at se hvad Ungarn kan; der virker umiddelbart ret tyndt på oplevelser fra omkring Budapest mod Serbien - har du et bud på flotte steder at se, så giv gerne et tip! (Natur, kultur, borge, slotte, byer, vandfald, you name it - vi er klar på det meste)