Slovakiet - bjerge og borge!

.. Nu er det et par dage siden sidste update, men lad os fortsætte hvor vi slap:
Heldigvis var klosteret v. Tyniec åbent næste morgen, så vi var på et hurtigt visit inde og se det fineste gamle kloster med udsigt lige ned til gårsdagens overnatnings-plads. Kirken i klosteret var det smukkest udsmykkede vi endnu har set med blankpoleret guld i overdåd.
Målet var at komme til Slovakiet, så vi kørte til Vysoke Tatry, en by for foden af de høje Tatra-bjerge, på Slovakiet-siden (jeg, Morten, har tidligere været i Zakopane på Polen-siden og vandret i samme bjerge, bare fra modsatte side).

De små byer ved bjergets fod var virkelig fine, men de havde troet at udlændinge har uendeligt med penge, for parkering inde i byerne var usmageligt dyrt, selv for vest-europæiske standarder! Så vi nøjedes med at betale 10€ for én time, så vi kunne skynde os at få handlet, få en hurtig gang frokost (note: slovakisk tilberedt Gnocci er genial baby-mad!), og så ellers ud af byen igen.
Vi havde fået anbefalet en campingplads af Jacob, Camping Leharo, lidt uden for byen. Super fin plads, med de nødvendige basis-faciliteter, og med den fineste udsigt op til bjergene.

Her slog vi os ned for 2 nætter, og brugte første hele dag på at gennemskue hvordan man kom op i bjergene at gå, uden at køre ind og betale med halvdelen af vores førstefødte for parkering.
Efter lidt research, blev konklusionen at smarteste metode var at parkere (gratis) ved et trinbræt til toget, udenfor byen, og så betale 1€ pr. mand for at tage toget ind til byen, hvor der gik lifte op på bjerget.
Resten af dagen brugte vi på en dejlig vandretur i skovene for foden af bjerget, så var vi klar til en tur op på bjerget dagen derpå, hvor vejret lovede +20 grader, og solskin.
Birk var i bærerygsækken bagpå My, og resten af mad og kaffekit'et røg i Talon rygsækken.

...Og vejret skuffede ikke! Vi holdt os til planen, og slap med 2€ i "parkerings-tog-tur" i det fineste moderne tog, sammen med ski-turisterne, hen til bjergtoget op til Hrebienok i ca. 1300m højde, hvor vi kunne vandre ud fra. Vi startede med at sparke os igennem turist-horderne i deres hvide Sneaks - efter en lille times vandring var der tyndet gevaldigt ud, og vi kunne vandre i nogenlunde fred og ro rundt oppe på bjerget, hvor der var smukke vandfald, fantastiske udsigter, og den skønneste forårs-stemning af udsprungne træer og buske i lysegrønne dragter.

Ud fra sti-kortene kunne vi se nogle mindre bevandrede stier, som kunne bringe os direkte tilbage til hvor Wildma holdt, så vi drejede af de fine velholdte stier, og begav os ned af de små spor, hvor vi lejlighedsvist måtte kravle over og under væltede træer m.v.
Turen ned var skøn - vi hørte, og så, endda også en sortspætte!

Ved bunden af turen blev der snuppet en kævle birketræ, som kan bruges senere på turen til diverse snitterier. Vi var nede sidst på eftermiddagen, hvor Wildma stak snuden mod Bardejov, efter et hurtigt dyp af tæerne i smeltevands-floden.
Vi overnattede på en parkeringsplads ved sports-stadion, hvor alt åndede fred og ro.

Dagen efter stod på byvandringer, efter et par hårde vandredage i bjergene.
Bardejov er en smuk gammel Unesco-middelalderby, med et virkelig fint lille centrum. Dagens første is blev indtaget før frokost, og efter foto-shoot af tårnfalke, stod den på frokost på en lille lokal restaurant i en en af sidegaderne, hvor vi fik lækker, billig mad.
Sidste stop i Bardejov var den lokale legeplads, hvor Birk fik muligheden for at prøve en gynge for første gang i sit liv - FED oplevelse, synes han!

Så stak vi om eftermiddagen videre til Kosice, også kendt som øst-Slovakiets hovedstad.
Her fandt vi en fin parkering nær byens park, som har et bredt sortiment af legepladser.
Jagten gik herefter rundt i byen efter en kop kaffe, og en bedre bærerygsæk til Birk.
Vi havde succes med kaffen, og så måtte vi nøjes med et par nye solbriller til Morten i stedet for rygsækken i første omgang.

 Byen tog sig ud fra sin bedste side, og leverede både god kaffe, speciel lokal mad (kan bedst beskrives som en go dansk julefrokost), lokalbrygget øl, og turens indtil nu bedste is hos Arthur (vel at mærke nr. 2 på samme dag).
Vi havde så travlt med at nyde bylivet om aftenen, at vi nåede hverken domkirken som byen er kendt for (Slovakiets største), eller byens museum.

Så vi stod tidligt op næste morgen (tak, Birk), og nåede både kirke og museum inden frokost, så Wildma trillede videre ud af byen i jagten på et godt frokost-sted, langs de smukkeste snørklede bjerg-veje i den nyudsprungne bøge-skov.

Frokost-stedet blev et fantastisk udsigts-punkt til middelalder-borgen Spissky Hrad og Tatra-bjergene i det fjerne, og dernæst trillede vi over til tur rundt i borgen, som nok er Slovakiets mest kendte.
Borgen var virkelig fed, lagt på et klippe-udspring med udsigt over hele den omkringliggende dal, hvor Unesco-byer lå spredt med løs hånd.
I formiddagens 24 graders varme trampede vi rundt i de gamle ruiner, og var voldsomt imponerede, på trods af at 1/3 af borgen var utilgængelig grundet renovering.

Fra borgen gik turen via Unesco-byen Levoca, hvor vi tog en rigtig turist-kigge-tur fra de trygge rammer inde i Wildma, hvorefter vi trillede til dagens endedestination, en forladt campingplads, Durkovec, i Nationalparken Slovensky Raj - Slovakiets paradis.

Her holder vi nu langs kanten af en parkeringsplads, omgivet af smuk skov, gamle smadrede bygninger i baggrunden, free Wi-Fi, og igangværende nybygning af ferie-huse - en virkelig speciel, men sjov oplevelse. 

Vi må se hvad morgendagen bringer - Slovakiet imponerer stort ind til videre!