Afgang - først mod nord

Onsdag var sidste dag på arbejde for Morten - og første dag på barsel! 
Der blev trakteret med friskbagte boller, sparken til bildæk, og dikke-dikke baby på arbejdet, inden der blev sagt på gensyn til kollegaerne.

Forude venter eventyret, men først skal Wildma lige pakkes med de sidste ting og sager.
Påskedagene er gået med at pakke, fikse, justere, flytte rundt på, gøre rent, og pakke om ugen.
Med 2 måneder forude, vil vi gerne være nogenlunde sikre på at have husket det hele :)
Bedsteforældrene blev hyret ind til at holde Birk i skak, mens vi fik nulstillet hus og have, så det kan klare sig alene for en stund.

De sidste dage er også gået med at møde venner og bekendte en sidste gang - skønt at vise vores hjem på vejen frem, og høre alle de positive bemærkninger om Wildma.

Og nu er der ikke mere at gøre - turen skal til at starte. Et kort sving via brovægten siger, at vi stadig har 70 kg at gøre godt med, selv med propfuld vand og dieseltank -perfekt!
Selv om det langsigtede mål med turen går syd-øst på, starter vi en lidt anden retning.
Første destination er nemlig Randers, til Barnedåb ved den seneste nevø.
Vi gør stop i Brabrand lidt uden for Aarhus for natten, og svinger Wildma videre op ad E45 imorgen.

Første rigtige nat på tur 🥳 vi glæder os til at se hvad vejene bringer.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Balkan-turen i tal og tanker

Barnedåb, og kurs syd-østpå

Skabelsesberetningen